x

1
Ved opgavefordelingen og ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det ledelsens ansvar at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser, herunder § 13 stk. 2 og 3 og § 18. Ved vurderingen af omfanget af opgaverne herunder forberedelsen mv. inddrages blandt andet lærerens forudsætninger, erfaring med faget, uddannelse og efteruddannelse i faget, elevsammensætningen, særlige inklusionsopgaver, klassestørrelse, stort fagligt spænd, to-lærerordninger, teamsamarbejde, samarbejde med andre fagprofessionelle, samarbejde med forældre, mv.

Videre
x

2
Ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det ledelsens ansvar, at der tages højde for de samarbejdsopgaver, læreren løser i skoleåret udover det samarbejde, der finder sted i relation til undervisningen og den understøttende undervisning, fx samarbejdet med forældre, PPR, andre personalegrupper og det omgivende lokalsamfund. jf. folkeskolelovens §§ 3, 12, 13, 16, 16a, og 18. Der skal planlægges, så det er muligt, at dette samarbejde kan finde sted.

Videre
x

3
I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 § 5 stk. 1 og stk. 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver. Opgaveoversigterne skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier.

Videre
x

4
Planlægningen skal sikre, at der er fastlagt, sammenhængende og effektiv tid til forberedelse. Der skal være individuel og /eller fælles forberedelse til rådighed, så det er muligt at følge op på undervisningen i forhold til planlægningen af de kommende lektioner i faget.

Videre
x

5
Der planlægges med større sammenhængende blokke til den langsigtede planlægning og evaluering af undervisningen.

Videre
x

6
Den fastlagte forberedelsestid kan som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål. Er dette nødvendigt, skal ledelsen forholde sig til, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen.

Videre
x

7
Ved planlægningen af arbejdstiden skal det sikres, at lærerne får reelle muligheder for at mødes om planlægning, tilrettelæggelse, forberedelse og efterbehandling af undervisningen, såvel i fag som i tværfaglige sammenhænge samt om sammenhængen mellem den faglige undervisning og den understøttende undervisning.

Videre
x

8
Med henblik på at skabe smidighed og fleksibilitet i det daglige arbejde er der enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at de lokale parter vurderer muligheden for at indgå flextids-aftaler. Flextid er den del af arbejdstiden, hvor den tidsmæssige placering af arbejdet kan fastlægges af den enkelte lærer inden for de aftalte rammer.

Videre
x

9
Med henblik på at skabe smidighed og fleksibilitet i det daglige arbejde er der enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at de lokale parter vurderer muligheden for at indgå aftaler om at afsætte en pulje af tid til særlige opgaver. Læreren kan inden for den aftalte ramme beslutte hvor og hvornår opgaverne mest hensigtsmæssigt løses. Puljen er lederstyret og lærerne kan registrere tidsforbruget.

Videre
x

10
For at sikre udmøntningen af Folketingets beslutning om kompetenceløft af lærere og børnehaveklasseledere er der enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at de lokale parter vurderer muligheden for at indgå aftale om rammerne for deltagelse i kompetenceudvikling, jf. ”Pejlemærkerne for kompetenceudvikling i folkeskolen”.

Videre
x

11
Der kan ske ændringer i arbejdsopgaverne. Ledelsen drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer, samt eventuelle konsekvenser heraf, herunder i forhold til behovet for forberedelse, så lærerne har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret i overensstemmelse med folkeskoleloven.

Videre
x

12
Med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø skal ledelsen tilstræbe, at arbejdsopgaverne kan fordeles jævnt hen over normperioden.

Videre
x

13
For at skabe overblik og skabe større sikkerhed for opgørelsen af arbejdstiden skal ledelsen løbende være opmærksom på lærernes præsterede tid. Det kan ske ved, at læreren/børnehaveklasselederen ved udgangen af en måned har mulighed for at få en opgørelse af den præsterede tid.

Videre
x

14
På baggrund af den præsterede arbejdstid drøfter skoleledelsen eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer. Udgangspunktet er, at læreren har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret, og ledelsen skal have særligt fokus på, at læreren har mulighed for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser, jf. pkt. 1 og 2.

Videre
x

15
Ulempegodtgørelsen, weekendgodtgørelse, der udbetales, tillæg for delt tjeneste og tillæg ved deltagelse i lejrskole udbetales efter afvikling ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.

Videre
x

Træk et kort

?

?

?

?

?

?

?

?

x

Er der forhold, vi særligt ønsker, at ledelsen skal inddrage i sine overvejelser?

Hvordan kan vi være med til at sikre, at ledelsen har det nødvendige kendskab til emnerne?

Hvordan etablerer vi et samarbejde med ledelsen om omfanget og prioriteringen af op-gaverne?

Skal vi ændre den nuværende praksis?

Hvordan har vi gjort i år?

Hvordan forbedrer vi det, hvis det er nødvendigt?

Er der noget nyt, vi skal inddrage vedr. efter-/videreuddannelse, fx kompetenceløftet op til 2020?

Hvordan skal vi inddrage arbejdet med læringsmål?

Hvordan orienterer skoleledelsen om rammerne for samarbejdet?

Hvordan tager ledelsen højde for de samarbejdsopgaver, der er?

Hvilke muligheder har vi dag for selv at planlægge og prioritere samarbejdet? Skal der laves om på det?

Hvordan orienterer skolen dem, vi samarbejder med? fx forældre?

Er det de rigtige samarbejdsopgaver, vi varetager – hvilke ændringer skal der evt. til?

Er det de rigtige samarbejdsfora, vi arbejder i – hvilke ændringer skal der evt. til?

Hvordan fungerer samarbejdet mellem undervisningen og den understøttende undervisning – hvilke ændringer skal der evt. til?

Hvordan kan vi bedre beskytte forberedelsesopgaven mod at blive nedprioriteret til fordel fra nye og eller andre opgaver i løbet af skoleåret?

Hvordan kan vi selv komme med et bud på prioriteringen af opgaverne?

kort3

kort4

Hvilke konkrete forbedringer til drøftelsen af opgaveoversigten har vi?

Hvor er der særlige behov for forbedringer?

Hvordan opfatter vi ”sammenhængende og effektiv tid til forberedelse”?

Hvordan ønsker vi forholdet mellem individuel og fælles forberedelse skal være?

Hvordan prioriterer vi fælles forberedelse og teamsamarbejdet?

Hvilke problemer har vi haft i forhold til at gøre forberedelsen effektiv - lyd, lys, rumlige forhold?

Kan både den individuelle og den fælles forberedelse løses i den sammenhængende tid til opgaven – hvilke ændringer skal der evt. til?

Opleves tiden som værende mere effektiv i dette skoleår – hvilke ændringer skal der evt. til?

Hvornår i løbet af skoleåret er der behov for større blokke af tid til forberedelse?

Er behovene ens på alle klassetrin?

Skal tidsblokkene placeres på hele dage? Hvordan kan vi samle forberedelsen i blokke? Hvor store skal de være?

Hvilken indflydelse vil det evt. få på arbejdsdagens længde?

Hvordan er de større sammenhængende blokke af forberedelse placeret- – hvilke ændringer skal der evt. til?

Hvordan skal blokkene placeres?

Hvilke procedurer skal vi have, når situationen alligevel opstår, så der sikres sammenhæng mellem arbejds- og privatliv?

Hvordan skal læreren inddrages, når erstatningsforberedelsen skal placeres?

kort3

kort4

Hvor ofte er inddragelse af arbejdstid til forberedelse et problem?

Hvordan ønsker vi indflydelse på, hvad der skal ske i forhold til erstatning?

Hvordan vil vi sikre dette?

Hvilke planlægningsmæssige udfordringer ser vi?

Har vi forslag har til ændring af hidtidig praksis?

kort4

Har vi etableret et rimeligt forhold mellem teamsamarbejde og den fælles forberedelse – hvilke forbedringsmuligheder ser vi?

Gives der i fordelingen og planlægningen af den understøttende undervisning mulighed for at sikre sammenhængen til undervisningen i fagene – hvad skal der til?

Vil det hjælpe os, hvis vi selv kan fastlægge den tidsmæssige placering af dele af arbejdstiden?

Hvilke ønsker har vi til en flekstidsaftale?

Hvordan formidler vi ønskerne til kredsen og ledelsen?

kort4

Er den måde, vi har haft fleksibilitet i det daglige sidste år, tilstrækkelig – er der behov for yderligere fleksibilitet for alle?

Vil det hjælpe os, hvis vi kan afvikle noget af arbejdstiden hjemme?

Kan det give problemer, hvis noget af arbejdstiden afvikles uden for skolen?

Hvis kredsen indgår en aftale om puljetid, hvilke opgaver mener vi, der skal være omfattet af en puljetidsaftale?

kort4

Hvordan har eventuelle timepuljer fungeret – er der behov for yderligere?

Er der behov for at få give efteruddannelsesplanerne et eftersyn? fremgår det fx hvordan ledelsen vurderer den enkeltes undervisningskompetence?

Hvordan vurderes og prioriteres behovet for kompetenceløft her på skolen?

Hvordan indgår kompetenceudvikling i vurderingen af omfanget af de øvrige elementer i opgaveoversigten?

Hvordan skabes balance mellem kompetenceudvikling og de øvrige opgaver?

Skal vi fastlægge en plan for, hvordan vi sikrer, at skolen har de lærerkompetencer, der skal til i 2020?

Hvordan inddrager og tilpasser vi den individuelle efteruddannelsesplan?

Hvordan og med hvilket varsel ønsker vi, at sådanne ændringer kan ske?

Hvad gør vi ved akutte behov for vikar- eller andre her og nu opståede problemer?

kort3

kort4

Hvad er vores erfaringer fra sidste år- hvilke ændringer kunne vi tænke os?

Hvad skal eventuelle retningslinjer for ændringer indeholde?

Hvilke overvejelser er nødvendige?

Kan man have en jævn fordeling hele året?

Hvilke arbejdsopgaver kan inden for det acceptable medføre variation i det ugentlige timetal?

kort4

Hvordan gik det sidste år – hvilke ændringer skal der evt. til??

Hvordan gøres arbejdstiden op på vores skole?

Hvor ofte har vi behov for at få en oversigt over vores præsterede arbejdstid?

Hvordan sikrer vi, at ledelsen har alle de nødvendige oplysninger om den præsterede arbejdstid?

kort4

Har ledelsen foretaget en løbende registrering af præsterede arbejdstimer?

Er der behov for procedurer for registreringen?

Hvor ofte har vi behov for at have drøftelser med ledelsen om behovet for justering af opgaverne?

kort2

kort3

kort4

Hvad er vores erfaringer med den løbende justering af opgaveoversigten til fordel for forberedelsesopgaven -hvilke ændringer skal der evt. til?

Hvordan kan vi registrere arbejdstid på ubekvemme tidspunkter, så de arbejdstidsbestemte tillæg kan udbetales den efterfølgende måned?

kort2

kort3

kort4

Har ledelsen foretaget den nødvendige registrering for den løbende udbetaling?

x

Her kan du finde inspiration til de overvejelser/drøftelser, I skal have på skolen om Arbejdstidspapirets betydning for arbejdstiden tilrettelæggelse mv. Hjulets numre er lig med ét af de 15 punkter i Arbejdstidspapiret. Når du klikker på et nummer, kommer selve teksten - og klikker du videre kommer der et antal spørgsmål til punktet og til, hvordan I evt. vil kunne udmønte teksten på skolen. Spørg din TR, hvis du er i tvivl.